Dyrenes liv og død i Cape Coast
På en restaurant ved Abura, lige uden for Cape Coast, sidder folk i små grupper spredt ved forskellige borde. Der er ikke mange folk på restauranten på denne eftermiddag. Ved et af bordene sidder en Ghanesisk familie med far, mor, to børn, en onkel og en fætter. Ved bordet ved siden af sidder to sorte mænd og en hvid mand og fodrer et par af de mange katte, der holder til på restauranten. Kattene mæsker sig med ko-, ged- og fiskeben.
Men pludselig griber en af de to sorte mænd fat i en af kattene og holder den fast. Den anden sorte mand griber en stor kniv og hjælper med at fastholde dyret. De tre mænd bærer nu det jamrende kræ ud til vejen, hvor de går et godt stykke væk fra den værste menneskemængde. Der fumles lidt med kat og kniv og det diskuteres hvordan det er meningen, at dyret skal holdes fast. Katten bider fra sig og får vredet sig fri i sidste øjeblik. Den forsvinder lynhurtigt ud i en busk og er pist væk.
Den hvide mand er mig og den ene sorte mand er Patrick.
Vi har fået at vide, at kat smager rigtig godt, og derfor havde vi besluttet os for, at det skulle prøves. Jeg er af den holdning, at hvis jeg skal spise en kat, skal jeg også kunne være med til at slagte den. Så denne dag var jeg taget med Patrick ud for at finde en. Det er absolut ikke nemt at skaffe kat, for folk er rigtig glade for kattekød, så de vil sjældent af med dem. Patrick beskriver det som ”Senior most meat”. Da vi nåede til restauranten havde vi allerede været fire forskellige steder, hvor vi havde forhandlet med katteejere.
Når man endelig har fået lov til at købe katten, skal den fanges og så bliver det først rigtig svært. Man slagter ikke en tam kat, hvilket jeg heller ikke ville være med til, hvis det endelig skulle være.
Hændelsen på restauranten var det nærmeste vi kom på at skaffe en kat den dag, og da jeg ikke har meget tid, har Patrick selv stået for at lede siden.
Det lykkedes også til sidst, og Patrick og hans bror Kweku stod for tilberedningen. Først brændte de hårene væk over et bål og dernæst stegte de den. Den hang ude et par dage til vi skulle spise den, og den blev stegt lidt hver dag så den ikke gik i forrådnelse.
Så i fredags stod aftensmaden altså på banku (majsdej) med kattesuppe. – Kat smager virkelig godt!
Jeg har for øvrigt også smagt rotte. Den var dog mere primitivt tilberedt; i en gryde over et bål under et halvtag mellem de afrikanske farme ude ved børnehjemmet. Jeg mødte nogle drenge, som havde fanget den og et egern, og jeg spurgte om jeg måtte smage. Det var udmærket. Smagte lidt hen ad gris.
Kweku vil meget gerne have os til at smage hund, men hans mor, som hverken spiser hund eller kat, synes det ville være bedre med en kanin. Jeg ser store muligheder for at få nye kulinariske oplevelser i Ghana.
Kweku er i øvrigt meget interesseret i husdyr, og har for nyligt været i Accra for at købe en ny gedebuk. De geder, man ellers har i Cape Coast er af den type, man kender fra zoologisk have i Danmark. Den nye buk skulle eftersigende kunne sætte hun-gederne i stand til at give tre kid af gangen, imod de normale to. Den er dobbelt så stor som de andre og bræger mega åndssvagt. Den høje fertilitet giver god mening; bukkens nosser er på størrelse med hovederne på de stakkels hundyr, som det er meningen den skal bespringe.
Det var lidt om dyrenes liv og død i Ghana.
Pigen som jeg kørte ind i har fået taget et røntgenbillede, som viser, at hun har et lille brud i skulderen. Det er meget rart at vide, at det altså ikke er et scam. Jeg er efterhånden oppe på, at have brugt en syv- ottehundrede kroner, men gider ikke spekulere så meget over det.
I aften har jeg set The Julekalender mens jeg drak en friskplukket kokosnød af et sugerør. – Det er sært at have december i Ghanas 30-40 graders varme.
Hav det godt i nord.
Kram fra Gaute
Efterrefleksioner
Her er jeg ⅔ igennem min tid i Ghana, og her er et eksempel på, at jeg går helt ind i en del af kulturen, som er meget anderledes end min egen. Jeg forsøger i hvert fald. Dette indlæg er en tonemæssig modpol til forrige indlæg. Her er jeg på eventyr og beskriver positive oplevelser, som står i kontrast til mine frustrationer i sidste indlæg. At deltage i kulturen fritog mig dog ikke fra fortsatte kulturchok, og jeg oplevede fortsat mange frustrationer i Ghana.
Her fortæller jeg, at vi har fået et røntgenbillede af et lille brud i skulderen på pigen fra forrige indlæg. Det er en anden måde hvorpå, jeg er trukket ind i livet i Ghana.
Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har spist kat siden, og heller ikke kommer til det. I skal ikke frygte for jeres kæledyr.
Leave a Reply