Jeg er landet i Ghana
Hej folkens. Hvor er der mange vilde indtryk at tage ind i Ghana. Jeg kan mærke kulturchokket snige sig ind på mig. Folk er meget udadvendte. Når jeg kører til og fra arbejde, kalder folk efter mig, og nogle dasker til mig, hvis jeg kører tæt nok forbi. Det er aldrig ondt ment, men det er en stærk oplevelse at blive behandlet efter sin hudfarve. Men jeg har det godt. Cykelturen til og fra New Life er fantastisk. Meget af tiden holder jeg øjnene i jorden, fordi vejen kan være temmelig hullet. Så er det eneste, der adskiller sig fra Danmark, varmen. Men når man kigger op, ser man det røde landskab og selvfølgelig bevoksningen. Ghaneserne dyrker plantain, som er nogle små palmer, der giver nogle store melbananer. For mig ligner plantainmarkerne en lavt voksende jungle. På vejen kommer man igennem et par små landsbyer, hvor folk går og arbejder. Terrænet er bakket, spændende og udfordrende at cykle i, så jeg satser på at være i topform, når jeg kommer hjem. Vi er meget sammen med Patrick, som bor i huset overfor. Han er en rigtig fin fyr og man lader til at kunne stole på ham. Han har bl.a. vist os et abereservat. Vi så et par aber, men de var ikke så aktive den dag og de kom ikke ret tæt på. Han hjælper os med mange praktiske ting. Han hjalp os bl.a. med at købe nogle gode cykler, og han fandt også min igen, da den var blevet stjålet (“med guds hjælp”, hvis man spørger ham selv). I lørdags mødte vi Justice. Han er en lille gut, som siger at han er sønnesøn af en høvding. Vi festede sammen med ham og nogle af hans venner. Det var en mega sjov aften, og næste morgen lavede vi mad sammen med dem, som vi tog med på stranden. Det var en rigtig hyggelig dag. Vi slappede bare af, spillede fodbold og tumlede i de vilde bølger. På New Life bruger jeg meget tid sammen med Nicholas, som er 19 og dermed en af de ældste på børnehjemmet. Han lærer mig om landbrug og madlavning, mens jeg hjælper ham med hans pligter. Jeg forsøger også at lære noget fante af ham og er så småt ved at få lidt hul på det. Jeg har blandt andet lært at abowa betyder dyr, så det går jeg og råber til de mange høns og geder, som går over det hele. Jeg har sikkert ikke fortalt en brøkdel af hvad der er at fortælle, men dette er hvad jeg kan komme i tanke om nu.
Hav det godt allesammen.
Gaute
Efterrefleksioner
I begyndelsen af dette indlæg beskriver jeg kulturchokket. Når man siger, at ubehagelig indsigt X er ved at snige sig ind på en, tror jeg, det typisk et udtryk for, at det allerede er sket. Det gør dette indlæg til en fin forlængelse af indledningen til projektet. Dette første indlæg var tænkt som et brev hjem. Jeg ville gerne fortælle lidt om, hvad jeg oplevede og hvordan jeg havde det.
Jeg havde det svært i Ghana, men det skrev jeg ikke i mit brev hjem. Alligevel skinner det igennem her. “Folk er meget udadvendte” er en kontrast til min egen selvopfattelse, som værende et mere eller mindre introvert menneske. Så det var allerede overvældende at møde en kultur, hvor man tog så meget kontakt til mig. Når jeg beskriver det som en stærk oplevelse at blive behandlet efter min hudfarve, er det på daværende tidspunkt stadig spændende. Jeg kan ikke sige, at det var rart i sig selv, men det var tankevækkende og øjenåbnende, og det er positivt. Det var det dengang, og i dag, er det en værdifuld erfaring jeg har med mig.
Når jeg skriver om at kunne stole på Patrick, er det endnu et tegn på, hvor svært det var for mig at bo i Ghana. Det lå implicit, at det gennemgående var svært for mig at stole på folk og selv Patrick, som vi var gode venner med, udtrykte jeg i indlægget kun en forbeholden tillid til. Det udspringer i høj grad af vores forskellige møder og sammenstød med folk. Patrick var også en af de lokale, der advarede os imod de lokale. Justice var en af dem han advarede os imod, og Justice endte også med at stjæle min mp3-afspiller. Advarslerne gik på især rastafarierne, men jeg husker også advarsler knyttet til ghaneserne generelt. Det er et tema, som vender tilbage i andre indlæg. Et andet tema, der vender tilbage er sproget. Jeg fortælle i dette indlæg, at jeg har lært ordet abowa, som betyder dyr. Hvad jeg ikke fortæller er, at det også er et skældsord, så vores venner og bekendte anbefalede mig jævnligt at lade være med at gå og råbe abowa af dyrene, så der ikke skulle opstå misforståelser.
Leave a comment