Festival, tømrerarbejde og mad
Den store festival i Cape Coast er startet. Vi var med ved åbningsceremonien. Vi sad i en kreds, mens folk i røde dragter dansede i midten. Der var 6-7 mænd til at spille trommer, alle i røde vodaphone t-shirts… seancen var en speciel oplevelse. Der er intet indstuderet. “De danser som guderne ønsker det”. Selve dansen var som sådan ikke noget storslået. De gik på skift ind i midten og hoppede rundt i cirkler, strøede noget pulver ud på jorden og lavede nogle sære spjæt. Efterhånden kom der mere og mere gang i dem. En ung pige med bart bryst dansede meget længe, mens de andre skiftedes til at danse med. Da hun var færdig, så hun svimmel og konfus ud. Så gik en af mændene i gang. Han dansede en tid, og begyndte så at opføre sig som et vildt dyr. Han gik på fødder og knoer med brystet skudt frem som en gorilla. Pludselig stormede han ud mod kanten af cirklen, så folk trak sig forskrækkede tilbage. Han sad lidt og gravede energisk i jorden, som om han søgte efter noget. Så fór han over til den anden side, så folk igen brød cirklen i en lettere panik. Det gentog sig et par gange. Efterhånden faldt manden ned og blev menneskelig igen. Lidt efter rettede forsamlingens opmærksomhed sig mod noget uden for cirklen bag os. Nu var en af tilskuerne gået i trance og styrtede rundt ude foran som en abe. En kvinde fra kredsen gik også i trance, og begyndte at danse ind i midten, hvor de officielle dansere forsøgte at få hende skubbet ud til publikum igen. Da vi havde været der i et par timer, tog vi hjem igen. Ceremonien varer til langt ud på natten og vi skulle op på børnehjemmet næste dag. Vi var trætte og nogle gange var det ret langtrukkent, men jeg synes, det var en virkelig intens oplevelse. Det var storslået stemning selvom selve showet ikke var noget særligt. Svært at beskrive nøjagtigt, men jeg håber det giver mening.
På børnehjemmet er jeg begyndt at reparere senge sammen med Nicholas. De er rigtig gamle og slidte, men solide nok, når man lige kigger dem efter. Det er ikke særlig svært at reparere dem. Det er som regel simple reparationer, som skal til. Det er bare ikke blevet gjort. Det er et meget tilfredsstillende projekt. En af de store drenge blev så glad for at vi havde stabiliseret hans seng, at han straks forærede mig et par beskyttelsesbriller, som jeg ikke kunne få mig selv til at takke nej til. Maden er ikke noget at skrive hjem om… Så det gør jeg 😉 Af råvarer som vi ikke bruger derhjemme, er det værd at nævne plantain, casava og yam. Plantain, eller melbananer, er store bananer, som både kan bruges, når de er grønne og gule. Når de er grønne laver man blandt andet chips af dem. De modne frugter er ret søde, men ikke ligeså søde som banan. Man steger dem og spiser dem. En bestemt ret hedder kalawuli, og er små stykker plantain, som man steger i olie og stærke krydderier. Det er ret godt. Det er ungkarlemad, og noget, man tit køber på vej hjem fra byen. Yam og casava er store rødder, som man kan koge og spise lidt som kartofler. Ofte laver man fufu, hvor man moser casava, plantain og ris sammen i en gryde til en tæt dej. Dette gør man også med majs og yam, hvilket hedder banku. Jeg synes begge dele smager skrækkeligt. Det er ikke smagen som sådan, den er bare kedelig, men konsistensen vokser i munden. Til gengæld, kan de lave pølser. Jeg har købt nogle oksepølser, som til min overraskelse hører til de bedste, jeg har smagt. Det afrikanske køkken er gennemgående ikke så spændende. Det betyder, at vi laver meget mad selv på vores gaskomfur og i vores lille el-ovn. Vi har det fortsat godt hernede og falder mere og mere til. Hav det godt i Danmark og resten af verden.
Med venlig hilsen
Gaute
Efterrefleksioner
Det der slår mig, når jeg læser dette igen, er de negative vurderinger. Der er også positive vurderinger, men de negative fremstår mig en anelse arrogante, når jeg ser tilbage på dem. Det er muligvis en tolkning, jeg lægger på det, fordi jeg iagttager mig selv og det gør man ofte lidt kritisk – ligesom at høre sin egen stemme på en lydoptagelse.
Jeg sætter også pris på beskrivelserne, fordi de er umiddelbare.
Jeg husker ikke ret meget fra festivalen den dag i dag, men teksten kalder enkelte brudstykker frem. Dette var en af mange oplevelser af kulturen i Cape Coast, som den udtrykkes. Det var den slags begivenheder, som Patrick og andre af de lokale stolt inviterede os med til.
Min beskrivelse af det der foregik, synes jeg lyder spændende, og det står i kontrast til min vurdering af, at showet ikke var noget særligt.
De tidlige beskrivelser, som denne, hører til mine mest umiddelbare indtryk. Med umiddelbare mener jeg, at jeg endnu ikke var tilvænnet kulturen nok til at kunne forstå den på sine egne præmisser. Jeg er endnu ikke i stand til at deltage. Jeg kan blot tage imod og skrive ned, hvad jeg oplevede.
Senere vænnede jeg mig fx til maden, hvilket også indebar at jeg lærte, hvordan man skal spise deres dejretter. De skal sluges, ikke tygges. På fante bruger man også to forskellige ord for at spise, alt efter om man tygger eller sluger maden.
I disse tidlige indlæg beskriver jeg det, jeg kalder eksplicit kultur, kultur som den performes og fremvises. Det er bl.a. kunst, men det indeholder mere end det, som fx de retter, man spiser til hverdag i en ghanesisk familie. Det var den form for kultur, som ikke forårsagede kulturchok hos mig.
Kulturchok oplevede jeg i mødet med den levede implicitte kultur. Den er subtil og derfor er det vanskeligt at tale om den. Den medfører misforståelser og usikkerhed og ofte er det noget, jeg først blev klar over langt senere end der, hvor usikkerheden opstod.
Dagene på børnehjemmet var positive. Måske var kulturafstanden mindre her, fordi der næsten hele tiden var danskere til stede på New Life. Den hypotese har jeg ingen mulighed for at teste. Jeg fik i hvert fald flere positive relationer der og de var et godt udgangspunkt for at leve kulturen og ligeså stille lære en smule af de subtile kulturelle koder at kende.
Denne efterrefleksion endte med at handle om kulturchok, som også optrådte i det første af mine nye indlæg. Det er et tilbagevendende tema, som ikke kun var knyttet til subtile misforståelser. Det vender jeg også tilbage til i senere indlæg.
Leave a comment